Generelle betingelser for rejser med
Sparta Hunting Club
Hvem
kan rejse med Sparta Hunting Club
Kun
medlemmer af klubben kan rejse med klubben. Denne ret gælder også for
medlemmer af medlemmets husstand.
Transport/Forsikring
Sparta Hunting Club er ikke ansvarlig for mangler samt person- og tingskade
under flyrejser, togrejser, skibsrejser og anden transport. Dette er alene
transportørens ansvar. Dennes ansvar er begrænset til de erstatningsbeløb, der
er fastsat i internationale konventioner, som gælder for de tjenesteydere, der
af Sparta Hunting Club benyttes ved gennemførelse af den af dig købte jagtrejse.
For internationale flytransporter - i henhold til Warszawa Konventionen. For
internationale togtransporter - i henhold til COTIF/CIF Konventionen. For
internationale skibstransporter - i henhold til Athen Konventionen.
Erstatningsbeløbene i de internationale konventioner er sædvanligvis meget lave.
For personskader i forbindelse med flytransport ofte kun ca. kr. 100.000. Ved
skibs- og jernbanetransporter dog lidt mere. Vi anbefaler dig derfor meget at
tegne en forsikring, der blandt andet dækker omkostninger ved behandling ved
sygdom og ulykke samt hjemtransport.
Drikkepenge
Dette er individuelt og derfor ikke inkluderet i vore priser. Ved bekræftelse
af et arrangement får du tilsendt klubbens "Råd og vejledning", der
informerer om alle praktiske ting på din rejse. Heri gives der ofte et
fingerpeg om "normale" drikkepenge.
Kød og skind fra nedlagt vildt
Hvis andet ikke er nævnt, tilfalder kød og skind fra nedlagt vildt altid
jagtudlejeren.
Enkeltværelse
Alle rejser/arrangementer er baseret på ophold i dobbeltværelse. Rejser du
alene, og/eller ønsker du enkeltværelse, vil du blive opkrævet et tillæg
herfor. Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til vort kontor.
Kørsel
I de arrangementer, hvor man kommer frem til rejsemålet i egen bil eller
udlejningsbil, må man generelt regne med at benytte denne under jagten i det
omfang, der måtte være behov for det. Benyttes jagtudlejers køretøj, må man
være forberedt på at betale ekstra for kørsel. Eneste undtagelse er de rejser,
hvor det tydeligt fremgår, at kørsel er inkluderet i prisen.
Flyrejse
Da vi til enhver tid bestræber os på at være så prisbevidste som muligt, prøver
vi altid at finde den billigste og mest rabatterede flyforbindelse. På
flybilletter med rabat er der altid visse restriktioner i forbindelse med en
eventuel ændring eller annullering af rejsen. De fleste billettyper kan ikke ændres
eller annulleres - andre kan, men kun mod betaling af et gebyr. Eventuelle
omkostninger ved ændringer eller annullering fra medlemmets side vil altid påhvile
indehaveren af billetten.
Der er normalt inkluderet 20 kilo bagage
i flyprisen. Bagageovervægt skal betales ekstra. Dette gælder også en
eventuel overvægt opstået i forbindelse med hjemtransport af trofæer.
Du gøres specielt opmærksom på, at jagten foretages på store
arealer svarende til den frie vildtbane eller på den frie vildtbane. Dette medfører,
at jagten hel eller delvis kan mislykkes på grund af, at vildtet ikke viser sig
eller at det i øvrigt ikke er muligt at nedlægge vildtet. Klubben anvender kun
destinationer, hvor vildtet er til stede i tilstrækkeligt omfang, men klubben
kan ikke gøres ansvarlig for om vejrbetingelserne eller andre forhold konkret
bevirker, at det ikke er muligt på baggrund af den planlagte jagtmetode at nedlægge
vildtet.
Leje
af våben, biler etc.
Under alle jagter/arrangementer fremgår det klart hvilke ydelser der er
inkluderet. Hvad der aftales eller arrangeres på stedet af f.eks. ekstra
hotelovernatninger før og/eller efter jagten, ekstra måltider, leje af våben,
forbrug af ammunition, etc., vil blive opkrævet ekstra.
Våben
og ammunition:
Rejses der med våben og ammunition, er der nogle enkelte forholdsregler. Sparta
Hunting Club
vil før afrejsen informere om, hvordan man rejser med våben og ammunition. Som
med al anden bagage er der en risiko for, at våbenkufferten er forsinket eller
bortkommet. Skulle dette ske, giver det ikke ret til at annullere jagten eller
at få afslag i prisen. Sparta Hunting Clubs partner vil dog
normalt kunne
fremskaffe et erstatningsvåben mod at betale en mindre leje. Ønsker du ikke at
rejse med våben, kan der som oftest lejes et våben i jagtområdet.
Indførsel
af trofæer / Washington- konventionen
Nogle af de vildtarter, som kan nedlægges, kan være omfattet af Washington-konventionens
lister over truede dyrearter, der kræver særlig
beskyttelse. Dette gælder f.eks. her i Europa vildtarter som brunbjørn, ulv og
los, men man skal i det hele taget være opmærksom på disse forhold, når der
er tale om jagtrejser til eksempelvis Asien, Canada og Afrika. Det er jægerens
eget ansvar at undersøge disse forhold og sørge for de nødvendige indførselstilladelser
til Danmark. Sparta Hunting Club vil dog være behjælpelig i det omfang det er
muligt. Tilladelserne udstedes her i landet kun af Skov-
og Naturstyrelsen, Vildtforvaltningskontoret, Haraldsgade 53, 2100 København,
tlf. 39 47 24 23 fra 9-12. Vi kan dog anbefale, at man lader et speditionsfirma
ordne formaliteterne, og vil i den forbindelse pege på CF Geologistic,
Hammerholmen 47-49, 2650 Hvidovre, Bob Karlsen tlf. 70 10 20 66. Sparta Hunting
Club påtager sig intet ansvar i den henseende.
Indførsel
af trofæer
Vi gør opmærksom på, at der den 1.12.94 er vedtaget et EU -direktiv vedr.
indførsel af trofæer. Direktivet fortolkes stadig forskelligt i EU-landene,
det er derfor vanskeligt at sige, hvilke forholdsregler den enkelte jæger skal
tage. Derfor må vi opfordre den enkelte til at informere sig herom, når det måtte
være aktuelt.
Indførsel af ubehandlede skind og kød
Vi gør opmærksom på, at indførsel af ubehandlede skind og kød ikke er
tilladt uden Veterinærdirektoratets
tilladelse. Det er op til den enkelte selv at søge herom hos Veterinærdirektoratet, Afd. 1,
Rolighedsvej 25, 1958 Frederiksberg C.
Tilmelding
og betaling
Ved tilmelding betales, hvis ikke andet er aftalt, et depositum på 30 % af
rejsens pris, dog kan der ved oversøiske destinationer være tale om et højere
beløb. Restbeløbet betales senest 45 dage før afrejsetidspunktet. Er restbeløbet
ikke indbetalt på det aftalte forfaldtidspunkt, har Sparta Hunting Club ret til
at annullere aftalen. Det indbetalte depositum er i så fald tabt.
Afbestilling
/ fortrydelse
Ved afbestilling mere end 90 dage før afrejsedagen tilbagebetales det
indbetalte depositum under forudsætning af, at Sparta Hunting Club kan få
refunderet betalingen fra sin underleverandør. Der vil dog altid være et
fradrag i tilbagebetalingen på kr. 1.000,- i afbestillingsgebyr samt præmien
af tegnet afbestillingsforsikring. Ved afbestilling mindre end 90 dage, men mere
end 45 dage før afrejsedagen, er det indbetalte depositum tabt. Ved
afbestilling mindre end 45 dage før afrejsedato er hele rejsens pris forfalden
til betaling. Såfremt der inden for et tidsrum af 14 dage før rejsens påbegyndelse
forekommer krigshandlinger, naturkatastrofer, livsfarlige smitsomme sygdomme
eller andre hermed ligestillede begivenheder på rejsemålet eller i umiddelbar
nærhed af dette, refunderes samtlige indbetalte beløb ved afbestilling. Dette
gælder dog ikke, såfremt du ved rejsens bestilling var bekendt med den pågældende
begivenhed, eller begivenheden var almindelig kendt.
Ændring i
arrangementet før rejsens påbegyndelse
Er det nødvendigt at ændre rejsens vilkår eller aflyse rejsen, underrettes du
hurtigst muligt herom.
Vil du gøre krav gældende i anledning
af, at Sparta Hunting Club ikke kan opfylde aftalen eller aflyser rejsen, skal
du i rimelig tid give Sparta Hunting Club meddelelse herom. I modsat fald mister
du retten til at gøre krav gældende.
Du har ikke ret til krav på erstatning
fra arrangøren, såfremt det under det enkelte rejsemål er oplyst, at rejsens
gennemførelse er betinget af et bestemt antal tilmeldte deltagere, og antallet
af tilmeldte deltagere viser sig at blive mindre end det angivne minimum, og såfremt
du har modtaget skriftlig meddelelse herom inden en frist, der tillige er
angivet under det enkelte rejsemål.
Der ydes ikke erstatning for tab, som du
måtte lide som følge af oplysninger eller ændringer, som skyldes en
uvedkommende tredjemand og ikke kunne have været forudset, undgået eller afbødet
af Sparta Hunting Club eller nogen, Sparta Hunting Club er ansvarlig for. Der
ydes endvidere ikke erstatning for tab, der skyldes udefra kommende omstændigheder,
som Sparta Hunting Club eller nogen, Sparta Hunting Club er ansvarlig for, ikke
med passende omhyggelighed kunne have forudset, undgået eller afbødet ved
aftalens indgåelse. Endelig ydes der ikke erstatning for tab, som skyldes dine
egne forhold.
Ændringer efter rejsens påbegyndelse
Du har ikke krav på erstatning fra Sparta Hunting Club, såfremt mangler ved
rejsen skyldes en uvedkommende tredjemand, og som Sparta Hunting Club ikke med
passende omhyggelighed kunne have forudset, undgået eller afbødet ved aftalens
indgåelse. Du har endvidere ikke krav på erstatning, der skyldes udefra
kommende omstændigheder, som Sparta Hunting Club eller nogen Sparta Hunting
Club er ansvarlig for, ikke med passende omhyggelighed kunne have forudset, undgået
eller afbødet ved aftalens indgåelse.
Vil du påberåbe dig en mangel ved
rejsen, skal du give Sparta Hunting Club eller dennes lokale jagtudlejer
meddelelse herom straks, efter du har opdaget manglen. Det vil sige på stedet så
tidligt som muligt, og evt. bemærkninger skal indføres i jagtprotokollen og
underskrives på stedet, både af jagtudlejer og gæst.
Afbrydelse
af ophold
Hvis man af den ene eller anden grund forlader reviret før tiden, vil der ikke
finde nogen tilbagebetaling sted for de ydelser, man herved ikke har modtaget.
Prisregulering
Der tages forbehold for prisstigninger og prisfald, som måtte ske i programmets
gyldighedsperiode, som følge af ændringer i transportomkostninger, skatter,
afgifter eller gebyrer for relevante tjenesteydelser samt ændring i de
implicerede valutakurser.
Overdragelse
af rejsen
Rejsen kan overdrages til enhver, der opfylder alle nødvendige betingelser for
at deltage i rejsen, såfremt Sparta Hunting Club underrettes om overdragelsen i
rimelig tid inden rejsens påbegyndelse. Den person, du har overdraget rejsen
til, hæfter sammen med dig solidarisk for betaling af eventuelle restbeløb og
omkostninger, der følger af overdragelsen. Opmærksomheden henledes specielt på
flybilletter der ikke kan ændres og ikke refunderes.
Sundhedsmæssige betingelser
Eventuelle sundhedsmæssige betingelser, der skal opfyldes i forbindelse med
rejsen, herunder vaccinationer, vil normalt fremgå af "Råd og vejledning"
under den enkelte destination, men da bl.a. vaccinationskrav ændres løbende i
specielt de oversøiske lande, er det vigtigt, at du kontakter klubbens læge
eller din egen læge i god tid inden afrejsen for at sikre, at du får alle nødvendige
vaccinationer samt relevante sundhedsmæssige informationer. Eventuelle andre
betingelser for rejsens gennemførelse er ligeledes angivet i " Råd og
vejledning" under de enkelte arrangementer.
Reklamation:
Sparta Hunting Club gør opmærksom på, at skulle der på rejsen opstå
uforudsete ting eller problemer, skal Sparta Hunting Club
omgående kontaktes, såfremt du og Sparta Hunting Clubs partner ikke kan løse problemet. Bliver Sparta
Hunting Club
ikke kontaktet, bortfalder din ret til nogen form for reklamation. Mange større
eller mindre problemer kan løses ved en enkelt opringning.
Lovvalg og Værneting
Sparta Hunting Club er medlem af Rejsegarantifonden, hvilket sikrer
indbetalte deposita og eventuel hjemrejse for medlemmer. Denne garanti gælder
jf. den nye pakkerejselov for alle slags pakkerejser. Eventuelle klager
behandles altid først af Sparta Hunting Clubs klageudvalg. Kan medlemmet ikke
acceptere klageudvalgets afgørelse, skal ethvert krav mod Sparta Hunting Club
bedømmes efter dansk ret og afgøres ved dansk domstol med sagkyndige dommere.
Sager skal anlægges ved: Sø- og Handelsretten i København, som 1. instans.
Vort program er sammensat af mange
forskellige arrangementer med lige så mange forskellige jagtsæsoner. Derfor vil
betingelser og priser for enkelte arrangementer være gyldige i en afgrænset
periode.
Angivelser i brochurer, annoncer eller
andet markedsføringsmateriale anses som en del af rejseaftalen, medmindre du
har fået meddelelse om ændringer inden bestillingen.
Er du i tvivl - så kontakt klubben. Vi
er altid behjælpelige med yderligere oplysninger.
Der tages forbehold for eventuelle
trykfejl.