Gyldig for 2012

Ungarn - Jagtoplevelser i særklasse

        Kontaktperson: Jens Einar Rasmussen, tlf.: 35 38 03 00 - I Norge Carsten Jørgensen, tlf.: 90 89 88 94

Ungarn er stadig landet, som giver den bedste garanti for at nedlægge en god kronhjort. 2010 var ingen undtagelse. Mange flotte kronhjorte, dåhjorte, bukke og keilere blev bragt hjem til Danmark. Ungarn er et pragtfuldt jagtland med stolte jagttraditioner, som man kun kan misunde. Dette smukke land er på 93.030 km2 og 10 millioner indbyggere og en meget varieret og stærk vildtbestand. Størstedelen af Ungarn består af den flade ungarske slette, som – meget groft sagt – deles af de Transdanusiske Mellembjerge og i forlængelse heraf af Mescek-bjergene. De ungarske bjerge når intet sted over skovgrænsen. Skovene udgøres af eg, bøg, lind og ask med egen som den dominerende træart i dette naturskønne land.

Jagten i Ungarn er legendarisk – ikke kun for sin fremragende organisation og meget professionelle jagtførere, men også for sin tætte vildtbestand, artsrigdom og stærke trofæer. Ungarn deler sine jagtområder op i statsrevirer og jagtforeningsrevirer. Statsskovrevirerne Mescek og Somogy regnes for at være Ungarns to bedste kronvildtrevirer, som hvert år leverer trofæer med vægte på 12–13 kg. Mescek måske som det bedste men begge med flotte traditionelle indkvarteringer og et meget kompetent jagtpersonale, - noget som i øvrigt går igen i det meste af Ungarn. Ungarn kan også tilbyde haglbøssejagter, som gælder fasaner, ænder og duer. Klubben har gennem de sidste 12 år haft mange jægere i Ungarn, og imponerende er de trofæer, der er hjembragt. Det skal dog også nævnes, at normale hjorte kan nedlægges til priser, der er fuldt konkurrencedygtige med eksempelvis Polen.

Den nordlige del af Ungarn har også store bestande af kronvildt, der ikke i vægt, når de store kæmper i det sydlige. Her er en kapital kronhjort omkring 6 kg i gevirvægt, men kan godt være en 12– 16 ender med flotte kroner.

Ungarn er ubetinget stedet, hvis man vil nedlægge en dåhjort i medaljeklasse på den fri vildtbane. Revirerne Guth og Gyulaj og enkelte andre er gode for imponerende dåhjorte med 3,5- 4,5 kg gevirvægt som standard.

Den ungarske højslette, herunder Pusztaen, huser en af Europas tætteste råvildtbestande. Bukkene lever på de åbne marker og en buk på 500 – 600 g i opsatsvægt er ikke svær at finde. Skal man sige noget negativt om jagten i Ungarn, er det her. Mange tyske jægeres besøg på de åbne marker, har lært de ungarske jægere at jagten kun kan foregår fra bil, og andre jagtmetoder er umulige. Det er dog ikke tilfældet. Hvis man insisterer, så kan man pürsche markråvildtet, lige som andet vildt. Det kræver bare større tålmodighed og ihærdighed. Men der er jagt for alle aldersgrupper, også dårligt gående.

 

Der findes mange forskellige priser i Ungarn og priserne kan virke temmelig uoverskuelige. Vi arbejder sammen med mange forskellige statsrevirer, jagtforeninger og jagtformidlere. Vi kan tilbyde stort set alt i jagt i Ungarn og i hvert enkelt tilfælde udarbejder vi et tilbud, så ingen er i tvivl om, hvad slutprisen kan blive. Alt andet ville være uacceptabelt.

Kom med dine ønsker og vi finder det revir der passer bedst. Om du vil jage en kronhjort på 5 kg i gevirvægt, eller en kapitalhjort i det sydlige på 12 kg., er underordnet. Vi har så mange gode kontakter i Ungarn, at vi næsten altid kan opfylde dit ønske.

 

Transport: Fly fra København til Budapest t/r: Fra ca. kr. 1.200 – 2.000

  

Jagttider:

Råbuk

15. april - 30. september

Bedste jagttid

20. april - 15. maj

Brunsttid

30. juli - 10. august

Rå og lam

01. oktober - 31. januar

 

Verdensberømte råbukke fra Ungarn:

Verdensranglisten

Jászkísér (1975)

770 g

231,53 IP

2.

Abádszalók (1993)

769 g

230,75 IP

3.

Martonvásár (1965)

766,5 g

228,68 IP

4.

 

Medaljekrav CIC

105,00 - 114,99

bronze

115,00 - 129,99

sølv

130,00 -

guld

 

 

Jagttider:

Kapital kronhjort

01. september - 31. oktober

Brunsttid

06.-10. september - 30. september

Afskudshjort

01. december – 31. januar

Hind og smalhind

01. september – 31. januar

Kalv

01. september – 28. februar

 

Verdensberømte kronhjorte fra Ungarn:

Verdensranglisten

Karapancsa (1986)

14,50 kg

271,00 IP

3.

Pusztakovácsi (1981)

14,00 kg

269,89 IP

6.

Lábod (2001)

16,81 kg

265,67 IP

7.

 

Medaljekrav CIC

170,00 - 189,99

bronze

190,00 - 209,99

sølv

210,00 -

guld

 

 

Jagttider:

Dåhjort

1. oktober - 31. december

Brunsttid

1. oktober - 31. oktober

Då og kalv

1. oktober - 31. januar

 

Verdensberømte dåhjorte fra Ungarn:

Verdensranglisten

Guth (2002)

5,43 kg

237,63 IP

1.

Guth (1991)

6,40 kg

233,11 IP

2.

Szakcs (2001)

5,35 kg

223,19 IP

5.

 

Medaljekrav CIC

160,00 - 169,99

bronze

170,00 - 179,99

sølv

180,00 -

guld

 

 

Jagttid:

Bache (so)

01. juli - 31. januar

Keiler, Überlaufer, Frischling

Hele året

Bedste tid for drivjagt

01. november – 31. januar

 

Verdensberømte keilere fra Ungarn:

Budakeszi (2003)

27,55 cm

162,85 IP

Budakeszi (2000)

25,50 cm

154,80 IP

Szín (1995)

28,15 cm

144,90 IP

 

Medaljekrav CIC

110,00 - 114,99

bronze

115,00 - 119,99

sølv

120,00 -

guld

 

Jagttid:

Vædder, får og lam

1. september - 28. februar

 

Verdensberømte muflonvæddere fra Ungarn:

Bajna (2004)

97,95 cm

240,75 IP

Vásárosnamény (2001)

103,30 cm

234,70 IP

Telki (1986)

97,60 cm

233,80 IP

 

Medaljekrav CIC

185,00 - 194,99

bronze

195,00 - 204,99

sølv

205,00 -

guld

 

 

 

Trofædepositum: Betales jævnfør bestilt vægt/størrelse.

Vi har markedets bedste garanti for trofæstørrelse: Trofæet må ikke afvige mere end +/- 15 % fra den bestilte trofæstørrelse. Man skal dog betale for op til ekstra 15 % over den bestilte størrelse jævnfør prislisten. Afviger trofæet mere end 15 %, skal man kun betale for de ekstra 15 %, og man kan frit medtage trofæet, uanset hvor meget det er større. Er trofæet mere end 15 % mindre end den bestilte vægt, betaler man kun for den vægt/længde, trofæet bliver opmålt til, eller man kan vælge ikke at modtage trofæet uden at skulle betale for det. Man fortsætter jagten og finder det trofæ som passer til det bestilte. Dette gælder dog ikke for keilervåben, som er svære at bedømme længden af. Her må man betale for den aktuelle våbenlængde jævnfør prislisten.

 

Hjemtransport af trofæer: De trofæer man nedlægger de sidste dage, når som regel ikke at blive bedømt ved den officielle trofæbedømmelseskommission inden afrejsen fra reviret. Kommissionen skal efter ungarsk lov måle alle trofæer nedlagt i Ungarn, og dette kan kun ske i kontortiden. De fleste gange får vi opsatserne eftersendt med vores Speditør. Trofæerne er fuldt forsikret under transporten.

Noget andet man skal tage i betragtning: Det er i dag en bekostelig affære at få eksempelvis et kronhjortegevir tjekket ind som bagage. Et hjortegevir kan nemt veje op til 10-15 kg i indpakket og beskyttet tilstand, og den overvægt, man så kommer til at betale, kan løbe op i et par tusinde kroner. Klubben får efter endt jagtsæson de store trofæer fragtet hjem med specialtransport, hvor de bliver leveret direkte til klubbens kontor.

 

Drivjagt: Der kan arrangeres fremragende drivjagter på vildsvin, dåer og kalve, hinder og kalve efter prisliste. Minimum 7 jægere. Jagten foregår udelukkende på de bedste statsrevirer. Da priserne på statsrevirerne er vidt forskellige, giver vi i hvert tilfælde et tilbud, udarbejdet efter de enkeltes ønsker. Det skal også nævnes at der i store vildthegn kan arrangeres drivjagter med udbytte på op til 100 vildsvin om dagen.

 

Fasanjagt, drevne: Vi kan arrangere jagt på drevne fasaner fuldt på højde med de bedste godser i Danmark. Forskellen er kun prisen: Pr. fasan på paraden fra kun kr. 165,00. I januar er prisen 10 % højere. Minimum 7 skytter. 300 – 1.000 fugle om dagen.

 

Familieferie ved Balaton: Tag familien med på bukkejagt ved den reneste og klareste sø i Europa. Bo i hytte, hotel, lodge, sommerhus eller lignede. Jægerne bliver afhentet eksempelvis om morgenen og resten af dage er der badeferie med familien, eller hvad man finder på. Ring og få et tilbud.

 

Rejser indenfor EU er fra 1. januar 2011 pålagt moms. Alle klubbens priser er inklusiv moms jævnfør "særordning for rejsebureauer".

Se også: Klubbens generelle betingelser.

Yderligere info