![]()
Irland - Wicklow - sikahjort og vildged
Irland - Donegal - kronhjort, sika, dåvildt og vildged
Irland - Kerry - sikahjort og vildged
Kontaktperson: Jens Einar Rasmussen, tlf.: 35 38 03 00 - I Norge Carsten Jørgensen, tlf.: 90 89 88 94
![]()
|
Irland Klubben er kendt i vide kredse for sit fine program i Irland. Fra 2012 har vi opnået endnu bedre priser, og blandt andet er alle medaljetillæg nu ophævet. Vi har fra 2012 ændret pakkesammensætningen, så der betales efter hvad man reelt nedlægger af sikahjorte. Som sædvanligt skal man være tidlig ude, hvis man vil have en af de eftertragtede pladser. Jagterne i 2011 i Wicklow forløb meget tilfredsstillende, og det, som vi så og oplevede, lover godt for fremtiden. Spændende jagt, fine trofæer og lune hjælpsomme irske jægere gør Spartas Irland til et dejligt land at gæste. Vi var ikke så heldige i Kerry, hvor brunsten ikke rigtig var i gang, da spartanerne besøgte landsdelen. Tilbagemeldingerne var dog overvejende positive med hensyn til ophold og tegn på en god bestand af sikavildt.
Wicklow Klubbens partner James Duggan er en erfaren herre, og han råder i dag over nogle af de bedste revirer, der findes i Wicklow Mountains ca. 50 km syd for Dublin. Områdets afvekslende natur er en ideel biotop for sikahjorte. Arten, der findes her, er hovedsagligt den japanske sika, men der er på grund af en gennem mange år fejlslået afskydningspolitik, opstået en del hybrider (krydsninger mellem kronhjort, japansk- og manchurisk sikahjort). I området nedlægges hvert år nogle af de største sikahjorte i verden, men man skal være forberedt på at en sikker guldmedalje kan blive til ingenting (en krydsning) ved en officiel opmåling. Vi oplyser ærligt og åbent om det, men bemærk at andre operatører i området forsøger at skjule det, når de skal opkræve medaljetillæg, som vi i øvrigt ikke har på hjort som indgår i pakkeprisen. Uanset artens oprindelse er jagten særdeles spændende, og det smukke terræn varierer fra stærk kuperet til bløde dale med afvekslende skov. Bemærk at vore priser i Wicklow inkluderer morgenmad og middagsmad efter jagten. Man skal altså ikke ud på en eller anden pub og spise i nattens mulm og mørke. Jagten er mandag til onsdag/torsdag og foregår dels med jagtførere og dels som anstandsjagt/pürsch på egen hånd. Bemærk at unge lovende hjorte ikke er til afskydning men til fremtiden. Sikajagten kan nogle gange kombineres med vildged. Wicklow Mountains er i dag en af vores mest eftertragtede destinationer og er som regel fuldt booket op ret hurtigt. Mindste tilladte riffelkaliber jævnfør irsk lov er 22-250. Moderne rifler i tilladte kaliber kan lejes. Egen riffel kan selvfølgelig medføres, når blot den ikke er halvautomatisk.
Hjortejagt: 9. september - 19. september (uge 37 – uge 38) 6 outings, fra mandag morgen til og med onsdag aften, 2 jægere til 1 jagtfører, 4 dages ophold med morgenmad og middagsmad efter jagten. Nedlagte sikahjorte afregnes efter trofæafgifter.
Hjortejagt: 23. september - 2. november (uge 39 – uge 44) 8 outings, fra mandag morgen til og med torsdag aften, 2 jægere til 1 jagtfører, 5 dages ophold med morgenmad og middagsmad efter jagten og 1 sikahjort uanset størrelse.
Hjortejagt og jagt på hinder og kalve: 4. november - 19. december (uge 45 – uge 51) 6 outings, fra mandag morgen til og med onsdag aften, 2 jægere til 1 jagtfører, 4 dages ophold med morgenmad og middagsmad efter jagten, 1 sikahjort uanset størrelse og fri afskydning af hinder og kalve.
Hinder og kalve: 6. januar - 27. februar (minimum 4 jægere pr. gruppe) 6 outings, fra mandag morgen til og med onsdag aften, 2 jægere til 1 jagtfører, 4 dages ophold med morgenmad og middagsmad efter jagten, fri afskydning af hinder og kalve. Jagt på hinder og kalve er en spændende og billig jagtform.
Priserne inkluderer ikke: Flybillet fra ca. kr. 1.200-2.000,- t/r afhængig af udbud, årstid, m.v., drikkepenge, irsk våbentilladelse og jagtlicens €70,00, leje af riffel med patronforbrug €75,00, forsikringer, personlige udgifter, trofæafgifter for ekstra vildt, afkogning og rengøring af trofæer €50,00 pr. trofæ, evt. hjemtransport af trofæer € 50,00 pr. stk. Det er nødvendigt at leje en bil i lufthavnen, som de deltagende jægere/ledsagere deler udgiften til. Eventuel skuldermontering ved irsk konservator og hjemtransport €600,00. Forsikring €50,00 (normalt gælder dansk jagttegn som forsikring).
Af hensyn til organisationen er der afrejse søndag fra København med tilslutning fra de fleste indenrigslufthavne og hjemrejse fra Dublin senest søndag.
Donegal Cloghan Lodge Sporting Estate i det betagende Donegal har en god bestand af kronvildt. Her råder vi over mere end 10.000 ha, hvor der kan nedlægges gode kronhjorte. Bestanden er gennem de sidste mange år vokset støt og kan i dag jages med stor succes. Kronhjortene kan sammenlignes med danske frilandshjorte, men der nedlægges ofte hjorte på 16 – 20 ender og med gevirvægte som i Vestpolen. Mere normalt er dog 11-14-endere med 4,5 – 5,5 kg i gevirvægt. Vores mand i Donegal: Owen Kelly og hans folk har i 2009 gjort et godt stykke arbejde, og alle fra klubben nedlagde mindst 3 hjorte hver. Landskabet på kanten af Atlanten er fantastisk smukt. Selv Skotland kommer til kort. Der jages på mange forskellige typer terræn så som skovområder, højland med stærkt kuperet landskab, højlandsmoser, engarealer m.m. Nærmeste lufthavn er Belfast, men hvis man medbringer eget våben, er Dublin at foretrække. Man lejer bil i lufthavnen og kører gennem det smukke landskab. Owen Kelly råder over jagtrifler, som kan lejes. Indkvartering er arrangeret i flot restaureret irsk “Cottage” med egen forplejning evt. B/B eller hotel om man ønsker det. Forhør om pris.
Antal jæger pr.
uge: 2 – 4. Jagten er 1 x 1.
1. september til 31. december. Brunsten er normalt bedst i ugerne 39-40-41 5 dages jagt med 7 dages ophold, 3 kronhjorte, jagtlicens. Det tilstræbes, at hver jæger nedlægger 1 stærk kronhjort minimum ulige 12-ender, samt 2 afskudshjorte anvist af jagtføreren. Hvis du skulle være heldig at nedlægge en kronhjort over 12 ender betales der 50 EUR pr. ekstra ende. Der er ingen medaljetillæg.
Priser:
Priserne inkluderer ikke: Flybillet fra ca. kr. 1.200-2.000,- t/r afhængig af udbud, årstid, m.v., drikkepenge, ved leje af riffel patronforbrug €35,- pr. 20 stk., forsikringer, personlige udgifter, medaljetillæg, trofæafgifter for ekstra vildt, afkogning og rengøring af trofæer €30 pr. trofæ, evt. hjemtransport af trofæer, irsk våbentilladelse €40, evt. leje af riffel €75 inkluderet patronforbrug. Det er nødvendigt at leje en bil i lufthavnen, som de deltagende jægere/ledsagere deler udgiften til. Der er også mulighed for at nedlægge sikahjorte til lave priser. 1200 – 2500 kr. pr. hjort. Der findes også dåhjort og vildged. Se også: Klubbens generelle betingelser side …….
Kerry Vores partner her råder over nogle meget naturskønne områder med en rigtig god bestand af sikavildt. Hjortene er ikke så store som sikahjortene i Wicklow, men gode 6-8-endere kan nedlægges. Arten, der findes her, er den rene japanske sika. Der findes ikke hybrider.
Hjortejagt: 9. september - 2. november (uge 37 – uge 44) 8 outings, fra mandag morgen til og med torsdag aften, 2 jægere til 1 jagtfører, 5 dages ophold på egen kost. Nedlagte sikahjorte afregnes efter trofæafgifter.
Hjortejagt og jagt på hinder og kalve: 4. november - 20. december (uge 45 – uge 51) 8 outings, fra mandag morgen til og med torsdag aften, 2 jægere til 1 jagtfører, 5 dages ophold på egen kost og fri afskydning af hinder og kalve. Nedlagte sikahjorte afregnes efter trofæafgifter.
Hinder og kalve: 6. januar - 27. februar (minimum 4 jægere pr. gruppe) 8 outings, fra mandag morgen til og med torsdag aften, 2 jægere til 1 jagtfører, 5 dages ophold på egen kost, fri afskydning af hinder og kalve. Jagt på hinder og kalve er en spændende og billig jagtform.
Priserne inkluderer ikke: Flybillet fra ca. kr. 1.200-2.000,- t/r afhængig af udbud, årstid, m.v., drikkepenge, irsk våbentilladelse og jagtlicens €70,00, leje af riffel med patronforbrug €75,00, forsikringer, personlige udgifter, trofæafgifter for ekstra vildt, afkogning og rengøring af trofæer €50,00 pr. trofæ, evt. hjemtransport af trofæer € 50,00 pr. stk. Det er nødvendigt at leje en bil i lufthavnen, som de deltagende jægere/ledsagere deler udgiften til. Eventuel skuldermontering ved irsk konservator og hjemtransport €600,00. Forsikring €50,00 (normalt gælder dansk jagttegn som forsikring).
Af hensyn til organisationen er der afrejse søndag fra København med tilslutning fra de fleste indenrigslufthavne og hjemrejse fra Dublin senest søndag.
Rejser indenfor EU er fra 1. januar 2011 pålagt moms. Alle klubbens priser er inklusiv moms jævnfør "særordning for rejsebureauer".
Se også: Klubbens generelle betingelser.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Yderligere info |
|